Det bedste af det bedste

For mange er kun det bedste godt nok til at kunne tilfredsstille dem. Af netop den simple årsag er flere mærker blevet hypet og efterhånden blevet synonymer for diverse trends, highend luksus varer. Dette kan også kategoriseres i forskellige aldersgrupper, hvor især Rolex er et synonym for magt og luksus for de ældre er qUINT et synonym med svedig streetwear for de yngre. Denne guide vil ligge sit fokus omkring trends henvendt til den brede befolkning uanset aldersgruppe og indkomst.

Guiden kommer ind på følgende:

  • Sundhedsbølgen omkring mad
  • Sundhedsbølgen omkring træning
  • Accept og forgudelse af forskellighed
  • Bæredygtighed og miljøet

Sundhedsbølgen omkring mad

De seneste par år har sundhedsbølgen taget ikke kun Danmark men stort set samtlige lande i verden med storm. Denne bølge har sat et enormt fokus på vores usunde madvaner, hvilket har påvirket alt og alle lige fra de helt store supermarkeder og til alle vores fast food kæder. Dette har ligeledes medbragt en enorm udvikling i antallet af veganere og vegetarer, da disse skrotter kødet til fordel for miljøet og deres egen sundhed.

Fitness trend

Som udspringer af ovenstående sundhedsbølge så har der de senere år været en eksplosiv vækst i den såkaldte fitness trend. Hvor det for måske 5 år siden var de færreste i alderen 16-30, der gik i fitness blot 2 gange i ugen, så er det i dag de færreste indenfor samme aldersgruppe, der ikke træner mindst 2 gange i ugen. Denne trend har kastet et stort lys på vores forskelligheder og derved også har forsøgt at sætte facit under, hvordan henholdsvis den perfekte mandekrop og kvindekrop skulle se ud. Udover alle de gode ting trenden medbragt, har den ligeledes sat uopnåelige, ubehagelige og falske kropsidealer op.

Accept og forgudelse af forskellighed

Igen som udspringer af ovenstående fitness trend og jagten på den perfekte og uopnåelige krop, så er der især indenfor det sidste års tid blevet lagt mere fokus på accept og forgudelse af vores forskelligheder som mennesker. Her har fokusset især været blevet påduttet de fysisk synlige forskelle. Her er blandt andet farkroppen blevet hyldet som værende mere sexet end den uopnåelige sixpack. Ligeledes er kvindekroppen med store former blevet forgudet for at være det perfekte afbillede af, hvordan en RIGTIG kvindekrop skal se ud.

Bæredygtighed og miljøet

Sidst men ikke mindst er der megatrenden omkring bæredygtighed og vores miljøfokus. Den dag i dag kan du nærmest ikke gå 15 minutter udenfor dit hjem uden at blive mindet om, hvor dårligt jorden har det og, hvordan vi alle skal ændre os. Dette fokus har klart været en nødvendighed og har allerede på relativt kort tid kastet rigtig gode resultater af sig. Et af disse er blandt andet udelukkelsen af salg af engangsservice i samtlige danske supermarkeder i 2020.